Hele mit liv har jeg haft hunde omkring mig, min første hund fik jeg allerede som 5 årig det var en Schæfer tæve der hed Zita, den var 1 år da jeg fik hende, men desværre stak hun hjemmefra, blev kørt over og døde. Derefter købte vi (mine forældre) en ny schæfer tæve, der igen kom til at bare navnet Zita, men denne gang var problemet at den nye Zita ville tage høns, hvilket ikke var så smart, da vi havde race høns. Så hende kom vi af med til et ældre ægtepar, som manglede en sød familiehund. Nu gik der endnu et stykke tid inden jeg kunne få mine forældre overtalt til, at vi igen skulle have hund på gården.

I julen hvor jeg var blevet 7 år fik jeg så Kvik. Kvik var en rød og hvid foxterrier tæve, hun blev starten på min hundekarriere. Jeg begyndte at træne med hende så godt som en otte årig knægt kunne, jeg havde set en masse i fjernsynet om hundetræning, så det var der jo ingen problemer i, så det mente jeg også jeg kunne gøre. Jeg lavede en stor agility bane ude på en af vores marker. Jeg brugte det, jeg nu kunne finde rundt omkring fx hegnspæle, gamle bildæk, brædder osv. Jeg begyndte også at træne lydighed med Kvik, hun fik lært at gå plads ved min højre side, og at sætte sig når jeg standsede. Derefter lærte jeg hende at cykle, hvilket gav en del skrammer og blå mærker, men heldigvis kun på mig.

Da jeg gik ud af 7. klasse kom jeg på efter skole, og tiden til hunden blev desværre mindre og mindre, men træningen fortsatte i weekenderne når jeg var hjemme. Da kvik blev 8 år fik hun konstateret mælkekirtel cancer, som på 2 år bredte sig med lynets hast. Da knuderne under hendes mave blev på størrelse med en knytnæve, måtte vi desværre aflive hende. Det var en hård dag for både mig og mine forældre, det var min far der måtte afsted med hende ned til dyrlægen. Efter denne tur ville mine forældre ikke være med til flere hunde, så der gik endnu et stykke tid inden jeg fik den næste hund.

Da jeg var flyttet hjemmefra og havde købt eget hus, så skulle jeg ud og have hund igen. Det blev en sort labradorhan på 8 uger en rigtig charme trold, han fik navnet Muddi og jeg startede i Dansk Politihunde Forening i Herning. Det viste sig at Muddi var en fantastisk sporhund, og gik en flot lydighed, men da det kom til bidearbejdet stod Muddi af. Han var simpel hen alt for rar, og mente ikke rigtig at der var grund til at bide nogen, kort sagt var han totalt drift forladt. Men nu da hundesporten fylde så meget i mit liv, måtte jeg have en hund, der kunne bruges til dette program. Så min kæreste på dette tidspunkt overtog Muddi, og fortsatte træningen af ham.

Jeg bestemte mig for at jeg ville have en schæfer igen og begyndte at lede efter en kennel, der havde grå brugs-schæfere, for denne gang ville jeg have noget med noget knald i! Jeg fandt endelig en kennel ved navn Laguso i Galten ved Silkeborg. Så jeg ringede til ejeren Lars og spurgte om de havde hvalpe for tiden, det havde de. Allerede søndagen efter skulle jeg så op og se hvalpene for første gang, der var de kun 3 uger, jeg fulgte dem hver søndag siden, og valgte så til sidst en hanhund, jeg ville have. Heldigvis fik jeg også lov til at købe ham. Han kom til at hedde Laguso´s Irus på papiret, men jeg kaldte ham i daglig tale for Zakko.

Jeg begyndte at træne Zakko i politihundeprogrammet i Herning. Jeg blev mere og mere grebet af sporten, og blev udlært bideinstruktør og senere også lydighedsinstruktør. I 2004 fik jeg så kåret Zakko med 99,2 point.

Nu ville jeg gerne prøve noget andet med lidt mere aktion i, så jeg startede med at træne K9 Pro Sport. Dette program fangede mig virkelig for alvor, og jeg bestemte mig for, at jeg ville op og mænge mig med de store drenge, men jeg måtte sande, at det ikke var så lige til. Jeg startede i vores træningsdivision, hvor det kun er lydighed man konkurrerer i. Efter et stykke tid gik jeg videre til den personlige division, hvor jeg rigtig gik til den og kæmpede med næb og klør for at komme frem. I september 2006 blev jeg ved DM udtaget til VM i Texas i USA. Konkurrencen skulle afholdes allerede i november samme år. Vi var 4 dansker der skulle af sted, med 2 i hver division.

Om morgen den 5. november ankom vi til Kastrup lufthavn, vi landede i Texas dagen efter i 25 graders varme. Konkurrencen skulle stå den 10. nov. Så nu var der ved at være mange nerver på, men da det hele var ovre viste det sig, at danskerne lå suverænt på de 2 første pladser, i hver division. Dette betød at jeg både kunne kalde mig for verdensmester og sæsonmester 2006 i den personlige division. Jeg er nu begyndt at prøve kræfter i den professionelle division, så det bliver spændene om jeg kan gøre det lige så godt der.

Du kan se mere om K9 Pro Sport og vores program ved at klikke på linket i menuen ” Om K9 Pro Sport ”